Fejring af fudgens 137 års fødselsdag
Historien bag fudge går på, at skaberen forkludrede nogle karameller på valentinsdag i 1886, og at navnet "fudge" derfor kommer af ordet fejl.
Der kan eftersigende være stor uenighed om hvorvidt vi har at gøre med en amerikansk eller britisk opfindelse, men umiddelbart peger flest fingre på amerikansk - så det er det jeg giver videre.
Denne specifikke omgang Irn bru fudge er dog britisk - mere konkret en skotsk opskrift, af brandet Kilted Fudge Company der specialiserer sig indenfor håndlavet, small batch, skotsk konfekt, og denne omgang fudge er produceret præcis til at komme i denne omgang frod bokse.
Irn bru - Skotsk sodavand
Grunden til jeg valgte lige præcis Irn Bru smagen er fordi Irn Bru er Skotlands bedst sælgende sodavand.
Den blev lavet under genopbygningen af Glasgow Central Station i 1901. Arbejderne på stålværket drak så mange bajer for at slukke tørsten, at de døde af det. Derfor blev Irn Bru lavet - et alternativ til at slukke tørsten uden alkohol.
Sodavanden har en smag af let citrus og bær, og er kendt for sin meget orange farve. Jeg troede tidligere det var en opgraderet version af en fersken-sodavand, men det tyder ikke på det i ingredienslisten.
Jeg putter den i en boks en dag. Så kan i komme til at smage den.
Et kæmpe hit her i hovedkvarteret, ikke mindst fordi både Tristan og Bjarke er halv skotte.
Lav din egen gamle fudge
Jeg faldt lige over en gammel opskrift på hjemmelavet fugde, jeg stærkt overvejer at skulle eksperimentere med - ikke mindst fordi vi har noget chokolade på lager der er overskredet dato. Haps. Måske nogle af jer andre også har lyst:
Opskriften er fra 1909, og skulle være en af de første nedskrevne opskrifter på fudge fra Vassar College:
230 gr sukker
40 ml fløde 240 ml
1 spsk smør
115 gr chokolade efter eget valg
Sådan laves det: Hak chokolade. Varm derefter sukker og fløde indtil den er middelvarm og tilsæt chokolade. Så snart det begynder at koge, tilsættes smør. Fortsæt med at røre i gryden ved lavt blus indtil konsistensen er tykt og cremet.
Tag gryden af komfuret og lad stå til det er køligt, hæld blandingen i en smurt form og lad den stå ca. i to timer. Tag fudgen ud af formen og skær i diamant lignende forme. Serveres på et smukt (eller grimt) fad og nydes med velbehag.
🔥 Hot takes (9)
🔥 Hot take
Snacker navn
Snackbarhed
Ikke værd at snacke
Oplevelse
Ikke en oplevelse
Kommentar