En fremtid med insekter
Denne måned var vi på besøg hos Heimdal Entofarm, langt væk hjemme fra, i Tarm, hvor der yngles melorme.
Vi mødte Dorte, der er kvinden bag Heimdal Entofarm, hvor hun tog os på rundvisning og lærte os om de stadier melormene går igennem, fra æg til snack.
Melormene har samme udviklingsproces som en sommerfugl - de bliver bare ikke en sommerfugl, men en bille.
De bliver rykket rundt i forskellige afdelinger, alt efter deres alder, og de der ender som madvarer, får en ordentlig omgang i Dortes kæmpe ovn, lige inden de rammer puppe-fasen.
Andre orme skal udvikle sig til biller, så de kan lægge nye æg og sikre næste runde produktion.
Hvad er det her galskab overhoved godt for?
Jamen det er jo så moderne, for fanden.
Det er en super god kilde til protein, med en mega nem produktion at holde, der ikke udleder CO2, de lever af ydre skal fra korn, og mere eller mindre passer sig selv.
Mens vi blev forkælet med at smage på de forskelligt krydrede orme-snacks, kunne vi hygge os med Dortes geder og høns der snackede på det samme.
Jeg fik også en pose gødning med hjem til mine mange orkideer, der er lavet på resterne fra produktionen (resterne fra ormenes mad og hud de er kravlet ud af i den periode de vokser). - Tale om bæredygtighed.
Vi har samtidig fået både skam-hakket melorm (mel) med hjem til bagning, og mon ikke en af Dortes melormebøffer sniger sig ind imellem halvdelene af en sådan bolle.
Jeg glæder mig hvert fald.
Vi har taget de to bedste varianter med til jer - Chili og citron, og lakrids.
Selv vores praktikant, Maria blev fan på trods af sarte træk. Så giv det en chance. Snup en håndfuld orm. Dont be a pussy.
🔥 Hot takes (6)
🔥 Hot take
Snacker navn
Snackbarhed
Ikke værd at snacke
Oplevelse
Ikke en oplevelse
Kommentar